Thomas kom med sin
Marantz som han havde købt med en mindre defekt – der kom ingen lyd ud af den.
Da han vidste at forstærkeren kunne lyde rigtig godt, ville han gerne høre om
den kunne komme til at spille igen.

Når vi tændte for
forstærkeren kunne det lille klik fra højttalerrelæet tydeligt høres. Det var
et positivt tegn, da det betød at forstærkeren stort set virkede og at der ikke
var fejlspænding på højttalerudgangen. Så langt så godt, men hvorfor spillede
forstærkeren så ikke.

En meget typisk fejl ved
ældre forstærkere er at kontakterne i højttalerrelæet er korroderede. Det var
også tilfældet for Thomas’ Marantz.

Relæ-kontakter er belagt
med ædle eller halvædle metaller som guld, palladium-sølv mm. Imidlertid slider
de mange slåen til og fra på relæ-kontakterne. Efter 30 års tjeneste er de
færreste relækontakt-overflader stadig hele. Man kan se en lille prik på
relækontakterne præcis hvor de har ramt hinanden 1000-vis af gange. I netop det
punkt er den ikke-korroderende overflade brudt og det underliggende materiale
er korroderet, så der ikke længere er kontakt. Jeg har set flere fantasifulde
løsninger på at overkomme problemerne med et defekt højttalerrelæ – et eksempel
var at man med en loddekolbe havde brændt et hul i relækappen og havde sprøjtet
det med kontaktrens. Det havde holdt nogen tid, men det holder ikke evigt. Jeg
forstår udmærket at det var gjort, for relæet sad så det var fuldstændig
umuligt at udskifte. Man siger at nutidens design ikke er lavet med henblik på
reparation. Det gælder desværre også for nogle af de ældre forstærkere.

Normalt udskifter jeg
defekte højttalerrelæer. Størrelse og benkonfiguration på relæer har ikke
ændret sig ret meget i de sidste 30 år, så jeg forsøger altid at finde det
rigtige relæ. Passer nutidens relæer af den ene eller anden grund ikke, så tager
jeg et at mine standardrelæer og placerer det på hovedet og fører små ledninger
fra relæbenene til printpladen. For at være sikker på at jeg bruger en ordentlig
kvalitet relæer, har jeg testet det relæ jeg oftest bruger. Jeg har ladet det slutte og afbryde 20.000
gange og derefter undersøgt kontaktbelægningen.
Der var ingen tegn på at kontakterne var slidte. På denne måde har
mangen en forstærker fået forlænget livet med rigtig mange år.

I Thomas’ Marantz var
indbygget et stort industri-relæ som ikke er let at opdrive i dag. Også sådan
et relæ bliver slidt, selv om det sikkert holder længere end de fleste – i
dette tilfælde ca. 35 år. Jeg syntes det var synd og skam at udskifte dette
relæ med et lille moderne relæ. Kontaktfladerne var store og hele – undtagen på
det lille sted hvor de var ramt sammen mange, mange gange. Derfor tog jeg en alternativ løsning i brug.

Jeg skilte relæet ad,
bukkede toppen på den bærende vinkel, som relæspolen sidder fast på, en lille
smule som vist på tegningen nedenfor. Dermed ændrede jeg anslagspunktet på både
den statiske og den bevægelige del af kontaktelementerne. Relæet blev samlet og
sat tilbage på sin plads og forstærkeren spillede igen.