Jørgen kom med en Marshall Super PA 100 som trængte til en
kærlig hånd. Bl.a. mente Jørgen at den trængte til nye rør for den lød ikke
helt så godt som den burde gøre. Faktisk kom der ikke en lyd ud af den for
tiden. Da jeg fik forstærkeren åbnet
viste det sig at sikringen fra brændt. Det burde ikke være sket. En ting er at
sikringen kan gå, men sikringsholderen bør ikke være helt sort. Jeg kunne endda
se at fejlen var sket en gang tidligere. En ældre afbrændt sikringsholder sad
endnu i forstærkeren. Derimod så rørene
rigtig fine og forholdsvis nye ud.

Når jeg ser noget således kan jeg ikke bare få mig til at
sætte en ny sikringsholder i. Der må være en årsag til at det ser ud som det
gør.

Konstruktionen af denne Marshall forstærker er helt tilbage
fra de tidlige tressere og oprindeligt konstrueret med 6L6 rør. Det eksemplar
jeg står med, er imidlertid bestykket med EL34 rør. Marshall gik fra i ’62 at bruge
6L6 rør over til i ’64 at bruge KT66 og endelig skiftede de i ’67 til at bruge
EL34. Jørgens forstærker har et stempel
og et serienummer som indikerer at den blev fabrikeret i ’66 eller ’67.

EL34 blev introduceret i 1953 af britiske Mullard, som et HiFi-rør, men på grund af dets robusthed og
krydrede forvrængning ved høj effekt blev det meget populært til
guitarforstærkere. Men EL34 trækker mere end 50% mere glødestrøm end KT66, så
når man skifter fra KT66 til EL34 skal man sikre sig at transformatoren,
ledningsnettet og bias’en er korrekt hvis man ønsker at skifte et KT66 rør ud
med et EL34 rør.

Da jeg målte på spændingen ved rørsoklerne viste det sig at
der var et for stort spændingsfald over de tynde ledninger. Det betød
bl.a. en alt for lav glødespænding. Stort
spændingsfald betyder også stor varmeudvikling og sammenholdt med den lidt
spinkle sikringsholder synes det at være årsagen til at sikringsholderen ikke
rigtig har kunnet tåle mosten. Jeg kan forestille at de oprindelige KT66 rør er
blevet udskiftet efter års tro tjeneste. Desværre blev de ikke udskiftet med
nye KT66 rør, men med EL34. I forbindelse med udskiftningen har man ikke taget
højde for ovennævnte forhold. Årsagen kan man kun gisne om. Det er gået godt i
noget tid. Når så sikringsholderen brændte, har man blot sat en ny i, uden at
undersøge hvorfor skaden er sket.

Jørgen har købt forstærkeren brugt, og vi ved ikke hvor
mange ejere den har haft i sine 50 år.

Løsningen på alle problemerne er en udskiftning af ledninger
mellem transformatoren og rørsoklerne så spændingstabet ikke bliver så stort
samt en ny sikringsholder og en større sikring som kan håndtere den større
strøm som EL34 rørene berettiget forårsager. Nye rør blev der ikke brug for.
Rørene var som nye og der er derfor ingen grund til at bruge 1000-1500 kr.
alene på nye rør. Efter denne lille ’rekonstruktion’ spillede den gamle
Marshall som ny igen.

Rør bliver slidt med tiden og med 50 år på bagen var det en
rimelig antagelse at det var rørene som evt. kunne trænge til udskiftning, men
man bør altid sikre sig at der ikke er andre årsager til dårlig lyd før man
skifter rørene. De holder trods alt til 2-5.000 timers spilletid.