Bent havde overtaget et
meget spændende sæt forstærkere af mærket Beard. Det viste sig at være et par tidlige
prototyper til Beard M1000. De indeholder hver otte 6550 beam tetroder, koblet
som trioder. Udgangsrørene drives af en fin og absolut symmetrisk konstruktion
med to ECC81 og fire ECC82.

For at gøre forhistorien
kort, så havde flere vist gennem de sidste 20 år forsøgt at færdiggøre forstærkerne, men
ingen var lykkedes med at færdiggøre strømforsyningen, hvilket var det eneste
der manglede. Da jeg fik dem til færdiggørelse havde den ene forstærker et
afbrændt strømforsyningsmodul bygget på et prøveprint, den anden havde kun et
større bundt strittende ledninger som skulle forbindes til strømforsyningsmodulet.
Noget var gået galt under udviklingsarbejdet hvorefter eksemplarerne var blevet
solgt til hobby-folket til færdigbygning/ombygning eller til brug som dele til
et nyt hobbyprojekt. Det skal lige siges at modellen senere blev færdigudviklet
og sat i produktion.

Figur 1. Beard set nedefra. Således så den ene forstærker ud da jeg modtog den.

Det kan synes som en
lille simpel ting der manglede, men forstærkeren krævede 5 forskellige
spændinger til forskellige formål. Der var en skitse af et diagram til
strømforsyningen, men jeg var lodret uenig i de løsninger der var valgt (med
integrerede kredse og adskillige transistorer). Og de mange afbrændte
komponenter talte jo også deres tydelige sprog. Baseret på mine erfaringer med
rørforstærkere tegnede jeg en ny strømforsyning, som jeg fintrimmede med hjælp
fra simuleringsværktøjet LTspice.

Det
har været vigtigt for mig at lave en strømforsyning uden alt for voldsomme
spidsstrømme som spreder en masse hidsige overtoner af 100 Hz og som især er
onde ved elektrolytterne. Jeg har set for mange forstærkere hvor
elektrolytterne er blevet mere eller mindre smadrede af mange års hidsig
opladning. Ved at gøre strømstødene bredere kan man oplade elektrolytterne med
lavere spidsstrøm. Hermed opnås både mindre støj, en bedre udglatning og at
elektrolytterne holder længere.

Figur 2. Strømforsyningsmodulet klar til montage.

Da
strømforsyningsprintene var færdige til montage, viste det sig at
nettransformatorerne, som jo også var prototyper, var meget forskellige. Især
den ene leverede en højspænding, som var usund for de triodekoblede udgangsrør.
Bent tøvede ikke, men bestilte straks to nye specialviklede transformatorer.

Med
nye transformatorer og strømforsyningsprint manglede der blot nogle småjusteringer.

Figur 3. Nu med indbygget strømforsyningsmodul.

Endelig
– efter mange år i tavshed kunne der sættes lyd på forstærkerne. Vi blev ikke
skuffede, de mange triodekoblede 6550 driver højttalerne præcis så magtfuldt
som man kunne forvente.
Figur 4. Bias’en skal lige justeres efter at rørene er blevet rigtig varme.